| Nyhedsbrev påsken 2007 "Ejendomsværdiskat" |
|
|
Ved almindelig gennemgang af købsaftaler og salgsopstillinger har det på det seneste vist sig, at der ofte optræder en fejl i beregningen af ejendomsværdiskat, hvor EDB-systemerne åbenbart henter de forkerte oplysninger, hvorfor der kan være grund til lige at kontrollere beregningen af ejerudgifterne i salgsopstillingen og angivelsen af beregningsgrundlaget i købsaftalen punkt 7 en ekstra gang. Grunden er selvfølgelig, at ejendomsværdiskatten er en del af ejerudgifterne og dermed undergivet den almindelige beregning af erstatning til en køber (den årlige fejl gange 10 år) ved fejl. Fejlene går tilsyneladende i begge retninger, men er selvfølgelig kun kritiske i forhold til køber, hvis udgiften er angivet for lavt (omvendt kan det formodentlig ikke udelukkes, at en sælger kunne rejse et krav, hvis udgiften er angivet for højt og dermed giver en forkert ejerudgift, som jo også stadig er en del af prisfastsættelsen). Beregningsgrundlaget kan som udgangspunkt udskrives fra Skat's hjemmeside for de enkelte ejendomme. Dog har det i enkelte tilfælde vist sig, at der kan opstå den fejl, at angivelsen på hjemmesiden ikke altid ajourføres, hvis skattestoppet er ophævet på den konkrete ejendom, hvilket kan/vil ske ved væsentlig om- og tilbygning. I så fald bør man fremskaffe ejendomsskemaet, der udsendes med forskudsregistreringen, og hvor de korrekte beløb ifølge Skat skal fremgå. Under alle omstændigheder bør man være på vagt, hvis ejendommen optræder som væsentlig om- eller tilbygget siden skattestoppets indførsel, da man så ikke uden videre kan gå ud fra den almindelige regel (2001 + 5 %, 2002 eller sidste nye vurdering), men må i stedet tage et forbehold herom. For os er det overhovedet et tema, fordi vi helst ikke vil være budbringerne med det dårlige budskab, og fordi vi som berigtigende advokater er bundet op af vore pligter i forhold til køberne - heldigvis lykkes det som regel at opnå en rimelig ordning. Men for alle parter ville det selvfølgelig være dejligst at undgå problemet i videst muligt omfang." |
| Nedbring restgælden i din bolig? |
Selv om der pt. hersker en økonomisk storm om ørene på os er der alligevel lyspunkter.
|
| Læs mere... |
| Boligmarkedet foråret 2009 |
Finansiel uro Den finansielle uro har betydet at mange afventer køb af bolig, fordi de ikke føler sig sikre på deres økonomi ved et køb.
|
| Læs mere... |
| Boligpriserne falder - grund til panik? |
|
| Læs mere... |